Autismecenter måtte dele ansvar med beboer

Højesteret kom frem til, at et autismecenter og en beboer måtte dele erstatningsansvaret for en arbejdsskade, som en tilkaldevikar fik, da hun blev overfaldet af beboeren.

nvi_portraetter_done_014_web.jpg

Enhver arbejdsgiver skal sikre, at arbejdet tilrettelægges sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Sker dette ikke, kan arbejdsgiver blive erstatningsansvarlig, hvis der opstår en arbejdsskade.

Sagen handlede om en ufaglært tilkaldevikar på et autismecenter. Da tilkaldevikaren havde været ansat i halvanden måned, skulle der være temadag for de fastansatte medarbejdere. Tilkaldevikaren var derfor alene på vagt med en pædagogstuderende, som også havde meget begrænset erfaring. På vagten blev tilkaldevikaren overfaldet af en udadreagerende beboer. Tilkaldevikaren fik en skulderskade, der medførte et varigt men og et erhvervsevnetab på 25 %.

I første omgang lagde tilkaldevikaren sag an mod beboeren. Både byret og landsret var enige om, at beboeren var erstatningsansvarlig. Beboerens advokat adciterede autismecenteret, da han mente, at overfaldet var sket, fordi autismecenteret ikke havde sørget for tilstrækkelig oplæring. Spørgsmålet for Højesteret blev, om autismecenteret som arbejdsgiver også var erstatningsansvarlig over for tilkaldevikaren, og i så fald hvordan fordelingen af ansvar skulle være.

Arbejdsgiver ansvarlig
Højesteret kom frem til, at autismecenteret var erstatningsansvarlig. Østre Landsret var kommet til det samme resultat.

Højesteret lagde vægt på, at botilbuddet var etableret i sikkerhedsmæssigt problematiske lokaler. I dommen fremhæves en tilsynsrapport, der før overfaldet havde påpeget, at indretningen var med til at øge sandsynligheden for konflikter. Herudover lagde Højesteret vægt på, at det var to mindre erfarne medarbejdere, der var alene på autismecenteret, samt at det var velkendt, at beboeren var meget udadreagerende på skadestidspunktet.

Fordelingen af ansvaret
Herefter skulle Højesteret tage stilling til fordelingen af ansvaret. Højesteret kom frem til at autismecenteret skulle betale to tredjedele af erstatningen og sagsomkostninger. Østre Landsret var kommet frem til, at autismecenteret var nærmest til at bære hele ansvaret for skaden på grund af beboerens sindstilstand.

Højesteret konstaterede indledningsvis, at det følger af erstatningsansvarsloven, at den indbyrdes fordeling af erstatningsbyrden mellem flere solidarisk ansvarlige foretages efter hvad der må anses for rimeligt under hensyn til ansvarets beskaffenhed og omstændighederne i øvrigt. Højesteret fremhævede, at ”omstændighederne i øvrigt” bl.a. omfatter risikosynspunkter.

Herefter lagde Højesteret vægt på, at både beboeren og autismecenteret var ansvarlige efter den almindelige culparegel, og at begge var dækket af en frivillig ansvarsforsikring. Højesteret konstaterede, at udgangspunktet var, at beboeren skulle bedømmes som en sjælssund person, hvorfor beboeren på trods af sin autisme ikke helt kunne fritages for ansvar.

Højesteret fandt dog, at det burde indgå i vurderingen, i hvilket omfang beboeren og autismecenteret har haft mulighed for at undgå eller forebygge de skadegørende handlinger og dermed risikoen for skaden. Da beboeren på grund af sin betydelige og varigt nedsatte psykiske funktionsevne ikke havde mulighed for at undgå eller forebygge sine skadegørende handlinger, skulle beboeren kun bære en tredjedel af ansvaret.

Autismecenteret derimod havde mulighed for at undgå eller forebygge beboerens skadegørende handlinger og dermed risikoen for skade. Autismecenteret skulle derfor bære ansvaret med to tredjedele.

Norrbom Vinding bemærker

  • at Højesteret ved vurderingen af, om arbejdsgiver har sikret, at arbejdet planlægges og tilrettelægges, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, lægger vægt på, om medarbejderne på den enkelte vagt har tilstrækkelig erfaring og viden om de enkelte beboere, og
  • at dommen illustrerer, at Højesteret, i forhold til ansvarsfordelingen, lægger afgørende vægt på muligheden for at undgå eller forebygge de skadegørende handlinger og dermed risikoen for skade.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet