Arbejdsmiljø­repræsentant ikke undergivet afskedigelses­beskyttelse

Højesteret har netop afgjort, at der ikke gælder en almindelig regel om, at ‎arbejdsmiljørepræsentanter nyder særlig beskyttelse mod afsked, og at Industriens ‎Funktionæroverenskomst som udgangspunkt ikke kan påberåbes af akademikere, der ‎er arbejdsmiljørepræsentanter.‎

nvi_portraetter_done_014_web.jpg

Det følger af arbejdsmiljølovens regler, at en arbejdsmiljørepræsentant er beskyttet mod ‎afskedigelse på samme måde som tillidsrepræsentanter ”inden for vedkommende eller ‎tilsvarende faglige område”. Hvis arbejdsmiljørepræsentanten er omfattet af en ‎overenskomst, er det enkelt at fastslå beskyttelsesniveauet, hvorimod det kan være ‎mere vanskeligt at vurdere, om der for ikke-overenskomstdækkede medarbejdere findes ‎en overenskomst for et tilsvarende fagligt område, som kan påberåbes. Nu har ‎Højesteret udtalt sig om spørgsmålet. ‎

Sagen handlede om en arbejdsmiljørepræsentant, der blev afskediget fra sin stilling ‎som konsulent i en virksomheds it-afdeling. Konsulenten var oprindeligt uddannet ‎bibliotekar, men havde i it-afdelingen arbejdet med bl.a. kortlægning af it-software og ‎optimering af processer. Medarbejderne i it-afdelingen var organiseret i en valggruppe, ‎som bestod af både HK’ere, ingeniører og medarbejdere med andre ‎uddannelsesmæssige baggrunde.‎

Konsulenten havde indbragt afskedigelsen for byretten, som fastslog, at afskedigelsen ‎var uberettiget og tilkendte en godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b.‎

Byretten nåede imidlertid i sin afgørelse ‎frem til, at der ikke gælder en almindelig regel om, at en arbejdsmiljørepræsentant ‎nyder særlig afskedigelsesbeskyttelse, men at beskyttelsen forudsætter, at der kan ‎peges på en overenskomst inden for samme eller tilsvarende faglige område. De ‎overenskomster, konsulenten havde påberåbt sig, var imidlertid ikke inden for det ‎tilsvarende faglige område, mente byretten.‎

Østre Landsret var enig med byretten i, at der ikke gælder en almindelig regel om, at ‎arbejdsmiljørepræsentanter nyder særlig beskyttelse. Landsretten fandt dog, at der ikke ‎var grundlag for at afgrænse det faglige område snævert i forhold til ‎arbejdsmiljørepræsentantens uddannelsesmæssige baggrund og arbejdsopgaver. ‎Herefter vurderede Landsretten, at Industriens Funktionæroverenskomst kunne ‎anvendes, da bl.a. konsulentens it-opgaver – efter landsrettens opfattelse – kunne ‎omfattes af overenskomsten, og dette på trods af, at funktionæroverenskomsten efter ‎sin ordlyd ikke omfattede akademikere. På den baggrund fik konsulenten tilkendt en ‎godtgørelse på 5 måneders løn, da afskedigelsen ikke kunne anses for at være ‎begrundet i tvingende årsager.

En samlet bedømmelse
Sagen endte i Højesteret, der med 7 enige dommere frifandt virksomheden.‎

Højesteret indledte med at erklære sig enig med byretten og landsretten i, at der ikke ‎gælder en almindelig regel om, at arbejdsmiljørepræsentanter nyder særlig beskyttelse ‎mod afskedigelse. En sådan beskyttelse gælder kun, hvis den findes i en overenskomst ‎på ”vedkommende eller tilsvarende” faglige område. ‎

At der foreligger en sådan overenskomst på et ”tilsvarende fagligt område”, vil det være ‎op til arbejdsmiljørepræsentanten at bevise. Der skal ved vurderingen navnlig lægges ‎vægt på karakteren af det arbejde arbejdsmiljørepræsentanten udfører, samt ‎arbejdsmiljørepræsentantens uddannelsesmæssige baggrund og kvalifikationer.‎

Konsulenten havde påberåbt sig en række virksomhedsoverenskomster, som hun anså ‎for at være inden for et ”tilsvarende” fagligt område. Om disse udtalte Højesteret ‎imidlertid, at de alene angik den enkelte virksomhed og dens ansatte, og derfor ikke ‎kunne anses for at være udtryk for en almindeligt gældende afskedigelsesbeskyttelse ‎for tillidsrepræsentanten inden for et tilsvarende fagligt område.‎

Industriens Funktionæroverenskomst, som konsulenten også havde påberåbt sig, og ‎som efter landsrettens opfattelse måtte anses for at udgøre et tilsvarende fagligt ‎område, var efter Højesteret opfattelse heller ikke anvendelig. Højesteret udtalte ‎således, at det edb-arbejde Industriens Funktionæroverenskomst dækker, typisk ‎udføres af medarbejdere med en edb-uddannelse, og når man henså til konsulentens ‎uddannelsesmæssige baggrund, de kvalifikationer der var nødvendige for udførelsen af ‎arbejdet samt karakteren af det udførte arbejde, fandt Højesteret ikke, at det var ‎godtgjort, at Industriens Funktionæroverenskomsten kunne anses for at udgøre et ‎tilsvarende fagligt område. ‎

Konsulenten havde også påberåbt sig en række andre brancheoverenskomster samt ‎overenskomsten for akademikere i staten, men heller ikke disse fandt Højesteret ‎anvendelige. Højesteret frifandt derfor virksomheden, og stadfæstede dermed byrettens ‎dom.

Norrbom Vinding bemærker

  • at dommen en gang for alle bekræfter, at der ikke gælder en almindelig regel om, at en ‎arbejdsmiljørepræsentant nyder en særlig afskedigelsesbeskyttelse,‎
  • at Højesteret med dommen fastslår, at der må tages udgangspunkt i almindelige ‎arbejdsretlige principper, når det skal fastslås om en overenskomst dækker ‎‎”vedkommende eller tilsvarende faglige område”,‎
  • at Højesteret endvidere fastslår, at bevisbyrden for at en given overenskomst kan anses ‎for at udgøre et ”tilsvarende fagligt område” påhviler arbejdsmiljørepræsentanten,‎
  • at vurderingen af om en sådan overenskomst foreligger, beror på en samlet ‎bedømmelse, og at der navnlig skal lægges vægt på karakteren af det arbejde ‎arbejdsmiljørepræsentanten udfører, samt arbejdsmiljørepræsentantens ‎uddannelsesmæssige baggrund og kvalifikationer set i forhold til overenskomstens ‎dækningsområde, og
  • at det er glædeligt, at der med denne dom fra Højesteret nu er sket afklaring af den ‎usikkerhed, der har været i retspraksis efter dommen fra Østre Landsret i sagen.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet