Amning og natarbejde

EU-Domstolen har for nylig slået fast, at reglen om ”delt bevisbyrde” finder anvendelse i en situation, hvor en ammende medarbejder mener, at arbejdsgiveren ikke har foretaget en specifik undersøgelse af arbejdets påvirkning af hendes amning.

nvi_portraetter_done_014_web.jpg

Det følger af graviditetsdirektivet, at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at en medarbejder ikke udfører natarbejde under graviditeten eller i en periode efter fødslen, når medarbejderen kan fremlægge en lægeerklæring om, at dette er nødvendigt af hensyn til medarbejderens sikkerhed og sundhed.

Denne sag handlede om en kvindelig spansk sikkerhedsvagt ansat i et indkøbscenter i Spanien. Kvinden var nybagt mor og ammede fortsat sit barn, da hun vendte tilbage fra orlov. Som sikkerhedsvagt arbejdede kvinden på skiftehold, hvorfor en del af hendes arbejdstid foregik om natten. Derudover var hun jævnligt på vagt alene, og der var ikke nogen steder på arbejdspladsen, som var egnet til, at kvinden kunne amme eller udpumpe sin modermælk. Kvinden fandt det derfor svært at forene sit arbejde med livet som ammende mor.

Kvinden anmodede i henhold til den i Spanien gældende procedure arbejdsgivers forsikringsselskab om udstedelse af en lægeerklæring om, at hendes arbejde om natten udgjorde en risiko i forbindelse med amningen. I forbindelse med denne procedure udstedte arbejdsgiver til forsikringsselskabet en erklæring om, at arbejdsforholdene – efter arbejdsgivers opfattelse – ikke havde indflydelse på en naturlig amning. Det fremgik dog ikke, hvad der var baggrunden for denne vurdering, eller om arbejdsgiveren havde foretaget en reel undersøgelse af arbejdsforholdene baseret på kvindens individuelle situation. Forsikringsselskabet afslog herefter kvindens anmodning.

Reel undersøgelse
Kvinden indklagede herefter såvel forsikringsselskabet som sin arbejdsgiver for de nationale domstole, som valgte at forelægge en række præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen. Den nationale domstol spurgte først og fremmest ind til fortolkningen af begrebet ”natarbejde”, herunder om kvinden – som kun udførte en del af sit arbejde om natten – udførte natarbejde, således som dette begreb skal forstås i EU-retten.

Dette bekræftede EU-Domstolen, idet Domstolen samtidig bemærkede, at reglerne om natarbejde i modsat fald ikke ville være effektive. Kvinden havde derfor ret til de beskyttelsesforanstaltninger, der gælder for natarbejdere, som er gravide eller ammer.

Den spanske domstol ønskede endvidere svar på, om EU-rettens regler om delt bevisbyrde finder anvendelse på en situation, hvor en kvinde mener, at arbejdsgiveren ikke har overholdt kravet om en individuel undersøgelse af arbejdets påvirkning af hendes situation som ammende mor.

Også dette bekræftede EU-Domstolen og slog således fast, at når en ammende medarbejder er i stand til at påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at arbejdsgiveren ikke har foretaget en undersøgelse af arbejdsforholdene og de hermed forbundne risici for den specifikke medarbejder, påhviler det arbejdsgiveren at bevise, at der rent faktisk har fundet en sådan undersøgelse sted.

EU-Domstolen slog herefter fast, at det var op til den spanske domstol at efterprøve, om den ammende medarbejder havde påvist faktiske omstændigheder, der kunne skabe en sådan formodning og dermed vende bevisbyrden.

Norrbom Vinding bemærker

  • at EU-Domstolen med denne afgørelse slår fast, at selvom gravide eller ammende medarbejdere kun udfører en del af sit arbejde om natten, er disse medarbejdere også at betragte som ”natarbejdere” med den konsekvens, at de er undergivet den særlige beskyttelse i graviditetsdirektivet,
  • at arbejdsgivere, der beskæftiger gravide og ammende medarbejdere i natarbejde (herunder delvist natarbejde) – som følge af konklusionen om, at den delte bevisbyrde finder anvendelse – endvidere altid bør sikre sig, at det kan dokumenteres, at der rent faktisk har fundet en undersøgelse af arbejdsforholdene sted med hensyn til den specifikke medarbejders individuelle situation, og
  • at det allerede følger af de danske regler på området, at arbejdsgiver er forpligtet til at foretage en specifik undersøgelse af natarbejdets påvirkning og medfølgende farer for gravide eller ammende medarbejdere, og at arbejdsgiver i bekræftende fald vil være forpligtet til at ændre arbejdstiden og begrænse natarbejdet, hvorfor dansk ret må vurderes at være i overensstemmelse med EU Domstolens konklusioner i denne afgørelse.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet