Alder uden betydning

Der var ikke sket aldersdiskrimination, selvom en kommune havde afskediget de to ældste SFO-ledere.

nvi_portraetter_done_014_web.jpg

Efter forskelsbehandlingsloven må en arbejdsgiver ikke lægge vægt på alder, når der skal ske udvælgelse af, hvem der skal afskediges i forbindelse med en driftsmæssigt begrundet afskedigelsesrunde. Men hvilken bevismæssig betydning har det, hvis det er de ældste medarbejdere, der er blevet afskediget? Det viser denne nye afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet.

Sagen handlede om en skole, der besluttede at nedlægge tre ud af fire SFO-lederstillinger. Stillingerne blev nedlagt, da skolen blandt andet havde oplevet et faldende børnetal og havde fået ændret sine åbningstider i forbindelse med folkeskolereformen. Derudover havde skolen længe haft en dårlig økonomi, og det blev derfor besluttet at tilpasse SFO-afdelingens ledelsesressourcer. 

I stedet for fire ledere på hver deres matrikel skulle skolen fremover have én SFO-leder og en afdelingsleder. De to stillinger blev tilbudt SFO-lederne på henholdsvis 38 år og 45 år, mens de to SFO-ledere på henholdsvis 59 år og 60 år blev afskediget. 

SFO-lederen på 59 år valgte at klage til Ligebehandlingsnævnet, da hun mente, at der var tale om ulovlig aldersdiskrimination. 

Ingen faktiske omstændigheder
For Ligebehandlingsnævnet gjorde SFO-lederen gældende, at kommunen ikke kunne redegøre for, på hvilke områder de yngre SFO-ledere var bedre kvalificeret, end hun var, og da det var de to ældste ledere, der var blevet afskediget, mente hun, at der var sket aldersdiskrimination. 

Kommunen gjorde blandt andet gældende, at SFO-lederen ikke havde sine styrker i det organisatoriske og administrative arbejde, som fremover ville komme til at udgøre en væsentlig del af SFO-lederstillingen. Derudover var SFO-lederen blevet udvalgt i overensstemmelse med de kriterier, der var fastlagt af A-MED-udvalget. 

Ligebehandlingsnævnet fandt, at der ikke var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at SFO-lederens alder var indgået i beslutningen om at afskedige hende. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at kommunen havde oplyst, at de på en anden skole havde foretaget samme øvelse, og her var der tillige sket afskedigelse af en af de yngre medarbejdere. 

Kommunen blev derfor frifundet.

Norrbom Vinding bemærker

  • at der efter forskelsbehandlingsloven gælder en delt bevisbyrde, hvilket betyder, at en medarbejder skal påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling, og
  • at denne afgørelse illustrerer, at det forhold at en arbejdsgiver afskediger de ældste medarbejdere ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at der er skabt en formodning for forskelsbehandling, idet der skal foretages en samlet vurdering af alle sagens omstændigheder.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet