Aftale eller samtykke?

Datatilsynet fandt i denne sag, at grundlaget for en fotografs behandling af billeder af en model ikke var et samtykke, men derimod en aftale. Modellen havde derfor ikke ret til at få slettet billederne.

Norrbom_Sara_127_WEB.jpg

Databeskyttelsesforordningen giver registrerede en række rettigheder, der skal iagttages af de dataansvarlige, når der behandles personoplysninger. En af disse rettigheder er retten til under visse omstændigheder at få slettet personoplysninger om sig selv. Om den registrerede kan kræve personoplysninger slettet, afhænger blandt andet af behandlingsgrundlaget. Det handler denne afgørelse fra Datatilsynet om.

Der var indgået en skriftlig aftale mellem en fotograf og klager, som agerede model for fotografen. Aftalen regulerede blandt videredistribuering og offentliggørelse af billederne. Billederne blev tilgængeliggjort på nogle onlinearkiver, og de intime billeder blev senere anvendt i sammenhænge, som modellen fandt krænkende.

Modellen anmodede fotografen om at få slettet billederne. Fotografen afslog anmodningen, og modellen klagede til Datatilsynet.

Modellen anførte over for Datatilsynet, at hun havde henvendt sig til fotografen og tilbagekaldt sit samtykke. Derudover anførte modellen, at det engelske dokument, der var anvendt, hverken var letforståeligt, lettilgængeligt eller udformet i et tilstrækkeligt enkelt sprog og dermed ikke opfyldte betingelserne for samtykke.

Hvilket behandlingsgrundlag?
Fotografen anførte på sin side, at modellen havde været indforstået med, at billederne blev taget, og at billederne ville være tilgængelige på onlinearkiver. Det fremgik af parternes aftale, at fotografen kunne bruge og offentliggøre de billeder, der blev taget af klager.

Datatilsynet fandt, at parternes aftale ikke var et samtykke i databeskyttelseslovgivningens forstand, men derimod en kontrakt.

Fotografens hjemmel til at behandle personoplysninger (billederne) var dermed parternes aftalegrundlag og ikke et samtykke, som kunne trækkes tilbage. Dermed havde klager ikke krav på at få slettet billederne. Tilsynet bemærkede afslutningsvist, at spørgsmålet om, hvorvidt aftalen kunne tilsidesættes, ligger uden for tilsynets kompetence og ville derfor skulle vurderes af domstolene.

Norrbom Vinding bemærker

  • at vurderingen af, om den registrerede kan kræve sletning, skal foretages med udgangspunkt i det behandlingsgrundlag, der danner hjemmel for den pågældende databehandling, og
  • at hvis et afgivet samtykke tilbagekaldes, følger det af databeskyttelsesforordningen, at der skal der ske sletning, hvis den registrerede anmoder om det, medmindre der et andet grundlag for at behandle personoplysningerne.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet