Afregning til punkt og prikke

Tre klinikassistenter ansat på deltid havde udelukkende krav på at få løn for det merarbejde, de rent faktisk havde udført – hverken mere eller mindre.

nvi_portraetter_done_024_web.jpg

Udgangspunktet i dansk arbejdsret er, at arbejdstiden skal være ”effektiv”. En medarbejder får derfor løn for den arbejdsydelse, der er præsteret, medmindre andet er aftalt eller følger af en kutyme. Det udgangspunkt blev bekræftet i denne faglige voldgiftssag.

Sagen handlede om tre klinikassistenter, som havde været ansat på deltid hos en tandlæge, hvor de jævnligt udførte arbejde ud over det aftalte timetal. Klinikassistenterne havde alle været omfattet af en overenskomst, og af den fremgik, hvordan mer- og overarbejde skulle honoreres. Til gengæld fremgik det ikke, hvordan arbejdstiden skulle opgøres.

Tandlægen forklarede under sagen, at hun havde vejledt klinikassistenterne til at ”runde op” til et kvarter, når de registrerede merarbejde. Klinikassistenterne og deres faglige organisation, HK, mente imidlertid ikke, at det var godt nok. HK mente nemlig, at overenskomsten måtte forstås sådan, at der skulle betales merarbejde for hver påbegyndt time.

Den faktisk ydede arbejdstid tæller
Sagen endte i en faglig voldgift. Her anførte HK, at overenskomsten havde en timesats for merarbejde, hvilket efter HK’s opfattelse indebar, at merarbejde i princippet skulle afregnes i hele timer. Videre anførte HK, at den måde, som overenskomsten var blevet praktiseret på, i hvert fald måtte indebære, at merarbejde skulle afregnes i halve timer. Opmanden i sagen var imidlertid uenig med HK, og tandlægen blev frifundet.

I sin afgørelse fastslog opmanden indledningsvist, at der ikke gælder en almindelig regel om, at mer- og overarbejde skal afregnes i hele eller halve timer. Dette gælder kun, hvis det kan udledes af en overenskomst eller af en kutyme. Eftersom opgørelsen af merarbejde hverken kunne udledes af overenskomsten eller af en kutyme på området herom, fandt opmanden, at merarbejdet skulle afregnes ud fra den rent faktisk ydede arbejdstid.

Norrbom Vinding bemærker

  • at sagen viser, at medmindre andet klart er aftalt eller følger af en kutyme, har en medarbejder udelukkende krav på løn for den arbejdstid, der rent faktisk er præsteret.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet