Advokatsekretær vs. stud.jur.

En advokatsekretær blev ikke tilkendt godtgørelse for usaglig opsigelse. På opsigelsestidspunktet var opsigelsen sagligt begrundet i virksomhedens ønske om at foretage en ændring i bemandingen.

NVI_Portrætter_done_066_web.jpg

Når en medarbejder bliver opsagt på grund af omstrukturering, er arbejdsgiveren ikke nødsaget til at gennemføre omstruktureringen, hvis forhold efter opsigelsen gør, at det alligevel ikke er nødvendigt. Det viser denne dom fra Østre Landsret. 

Sagen handlede om en advokatsekretær, der arbejdede hos en advokat. En del af sekretærens opgaver bestod i at modtage klienter i forbindelse med møder. Det skabte visse udfordringer, da sekretæren gerne ville gå hver dag kl. 15.30. Advokaten havde ofte møder sent på dagen, og advokaten besluttede, at hun ville erstatte sekretæren med to jurastuderende. Forventningen var, at de var mere fleksible, og sekretæren blev derfor opsagt. 
 
I sin opsigelsesperiode undrede sekretæren sig over, at advokaten ikke ansatte de to jurastuderende til at erstatte hende. Særligt undrede sekretæren sig, da hun i slutningen af sin opsigelsesperiode på en anonym jobportal modtog en henvendelse fra advokaten, der søgte efter en ny sekretær. 

Sekretæren lagde derfor sag an og krævede godtgørelse for usaglig opsigelse. 

Bundet af begrundelsen? 
Sekretæren gjorde gældende, at advokaten på intet tidspunkt efter opsigelsen havde foretaget reelle tiltag for at ansætte nye studerende. Sekretæren var derfor af den opfattelse, at opsigelsen alene var sket med henblik på at gøre plads til en ny sekretær. 

Advokaten gjorde gældende, at kontorets behov for sekretærassistance nødvendiggjorde en ændring, som ikke kunne rummes inden for sekretærens arbejdstid. På opsigelsestidspunktet var det oprigtigt advokatens intention at ansætte to jurastuderende i stedet for sekretæren. Denne plan blev dog ændret, da advokatsekretæren bad om at fratræde tidligere end først planlagt, og det endte derfor med, at advokaten via den anonyme jobportal fandt en ny sekretær. 

Byretten frifandt advokaten og lagde vægt på, at advokaten omkring tidspunktet for opsigelsen havde spurgt en jurastuderende om vedkommende kendte nogle medstuderende, der kunne være interesserede i at arbejde på kontoret. Byretten fandt det derfor bevist, at advokaten på opsigelsestidspunktet havde en intention om at erstatte sekretæren med to jurastuderende. 

Det forhold, at advokaten endte med at ansætte en ny sekretær, kunne ikke føre til et andet resultat, da en opsigelses saglighed efter funktionærlovens § 2 b skal ske på opsigelsestidspunktet. 

Østre Landsret var enig med byrettens begrundelse og stadfæstede dommen.

Norrbom Vinding bemærker

  • at det er fast praksis, at rimeligheden af en opsigelse efter funktionærlovens § 2 b skal ske på tidspunktet for opsigelsen, og
  • at dommen viser, at en arbejdsgiver ikke er tvunget til at disponere i overensstemmelse med begrundelsen for opsigelsen, hvis det senere viser sig, at arbejdsgiverens udfordringer kan løses på anden vis.

 

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet