1 + 1 = 1

To arbejdsnedlæggelser på et slagteri skulle bedømmes som én samlet.

nvi_portraetter_done_024_web.jpg

Ved overenskomststridige arbejdsnedlæggelser indkaldes der normalt til et hurtigt fællesmøde. Her får medarbejderne som regel et pålæg af deres fagforening om at genoptage arbejdet. Hvis det ikke hjælper, indbringes sagen for Arbejdsretten. Men hvad sker der, hvis arbejdet genoptages efter fællesmødet og hurtigt derefter nedlægges igen? Skal processen med fællesmøde så starte forfra? Det var spørgsmålet i denne arbejdsretssag.

I sagen havde nogle slagterimedarbejdere nedlagt arbejdet. Det havde de, fordi de frygtede, at de ville få ændret deres akkordaflønning på samme måde, som det var sket på en anden slagterivirksomhed. Dagen efter – den 21. november 2017 – blev der afholdt fællesmøde, hvor lønmodtagersiden erkendte, at arbejdsnedlæggelsen var ulovlig. Derefter blev arbejdet genoptaget.

Morgenen efter, den 22. november 2017, blev arbejdet imidlertid nedlagt igen. Slagterimedarbejderne var nu utilfredse med den måde, tillidsrepræsentanterne var blevet behandlet på i processen, ligesom der var utilfredshed med, at de polske medarbejdere ikke havde fået tilbudt tolkebistand under sagen. Da blev det slagteriet for meget, og slagteriet sendte sagen i Arbejdsretten.

Den 23. november 2017 blev der afholdt forberedende retsmøde i Arbejdsretten. På mødet anførte slagteriet, at der var tale om en løbende arbejdsnedlæggelse, og slagteriet anmodede derfor om, at Arbejdsretten skulle pålægge medarbejderne at genoptage arbejdet og holde det normaliseret.

Et møde for lidt?
Medarbejdernes faglige organisation påstod imidlertid sagen afvist. Organisationen mente nemlig, at der var tale om to arbejdsnedlæggelser, og da arbejdsnedlæggelse nr. 2 ikke var behandlet på et fællesmøde, mente organisationen slet ikke, at sagen kunne behandles i Arbejdsretten. Det er nemlig normalt en forudsætning for at indbringe en sag for Arbejdsretten, at der først har været afholdt fællesmøde.

Arbejdsretten gav ved en retsformandsafgørelse slagteriet medhold i, at medarbejderne skulle genoptage arbejdet og holde det normaliseret. Arbejdsretten købte altså ikke den faglige organisations argumenter. Arbejdsretten fastslog nemlig, at arbejdsnedlæggelserne skulle anskues som en samlet arbejdsnedlæggelse i arbejdsretlig forstand. Der var derfor ikke krav om afholdelse af et nyt fællesmøde. 

I sin afgørelse lagde Arbejdsretten vægt på, at baggrunden for arbejdsnedlæggelse nr. 2 havde en sådan sammenhæng med nr. 1 – ikke mindst rent tidsmæssigt – at der ikke kunne stilles krav om afholdelse af et nyt fællesmøde.

Norrbom Vinding bemærker

  • at afgørelsen viser, at en nær tidsmæssig sammenhæng mellem flere arbejdsnedlæggelser, der er begrundet i forhold, der har en vis tilknytning til hinanden, normalt skal betragtes som en systematisk og dermed samlet aktion.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet