Økonomikonsulenten med behov for hvilepauser

En økonomikonsulents følger af en hjernerystelse kunne ikke anses for at være af lang varighed, bl.a. fordi prognosen for optrapning til fuld tid var blevet skønnet til halvandet år.

Profil_NVI-02.png

For at der kan være tale om et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, skal der være tale om en funktionsbegrænsning af lang varighed. I denne sag ‎skulle Ligebehandlingsnævnet tage stilling til, om en økonomikonsulents følger af en hjernerystelse på opsigelsestidspunktet havde haft eller måtte forventes at ville få en sådan varighed, at det udgjorde et handicap.

En økonomikonsulent havde under en ferie i udlandet pådraget sig en svær hjernerystelse. Som følge af hjernerystelsen havde medarbejderen bl.a. hovedpine, synsforstyrrelser og manglende koncentrationsevne, hvorfor hun blev deltidssygemeldt. Generne medførte også, at medarbejderen havde behov for hvilepauser i løbet af arbejdsdagen.

Efter at have været deltidssygemeldt i 10 måneder blev økonomikonsulenten afskediget. Begrundelsen for opsigelsen var den langvarige sygemelding, og at der ikke var udsigt til, at økonomikonsulenten kunne genoptage arbejdet på fuld tid inden for en overskuelig fremtid. Dagen efter medarbejderen var blevet afskediget, gjorde hun arbejdsgiveren bekendt med en ny varighedserklæring, hvori optrapningen til fuld tid blev skønnet til minimum halvandet år.

Økonomikonsulenten mente, at afskedigelsen var i strid med forskelsbehandlingsloven. Hun klagede derfor til Ligebehandlingsnævnet.

For Ligebehandlingsnævnet anførte økonomikonsulenten bl.a., at arbejdsgiveren på afskedigelsestidspunktet var bekendt med, at der ville blive indhentet en ny varighedserklæring. Økonomikonsulenten mente derfor, at arbejdsgiveren burde have afventet modtagelsen af den nye varighedserklæring, inden hun blev opsagt.

Arbejdsgiveren mente ikke, at medarbejderens funktionsbegrænsning udgjorde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, idet funktionsbegrænsningen på opsigelsestidspunktet ikke havde haft en lang varighed, ligesom det som følge af prognosen heller ikke kunne forventes, at funktionsbegrænsningen ville have en lang varighed.

Arbejdsgiveren gjorde endvidere gældende, at man ikke var forpligtet til at afvente varighedserklæringen, inden økonomikonsulenten blev afskediget.

Ikke lang varighed
Ligebehandlingsnævnet fandt, at selv om klager som følge af hjernerystelsen bl.a. havde koncentrationsbesvær, behov for hvilepauser og begrænset skærmbrug, havde funktionsbegrænsningen ikke en sådan karakter og varighed, at den kunne siges at være langvarig.

Nævnet lagde særlig vægt på, at økonomikonsulenten på opsigelsestidspunktet havde været deltidssygemeldt i 10 måneder, og at hun i denne periode havde formået at optrappe sin arbejdstid til ca. 15 timer ugentligt. Endvidere lagde Ligebehandlingsnævnet vægt på, at prognosen for optrapning til fuld tid i den omtvistede varighedserklæring var skønnet til halvandet år.

Økonomikonsulenten havde således ikke løftet bevisbyrden for, at hun på opsigelsestidspunktet led af et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, og hun fik derfor ikke medhold i klagen.

Norrbom Vinding bemærker

  • at afgørelsen illustrerer, at en funktionsbegrænsning kun kan karakteriseres som et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, hvis funktionsbegrænsningen på opsigelsestidspunktet har haft og også fremover må forventes at ville få en lang varighed, og
  • at Ligebehandlingsnævnet i denne sag vurderede, at en prognose for optrapning til fuld tid inden for halvandet år ikke var tilstrækkeligt til, at der var tale om en funktionsbegrænsning af lang varighed, samt
  • at Ligebehandlingsnævnet i sin afgørelse – i overensstemmelse med retspraksis fra Højesteret – inddrager samtlige lægelige oplysninger i sagen, også selvom arbejdsgiveren ikke var bekendt med alle oplysninger på opsigelsestidspunktet.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet