Én fadøl til middag vol. 2 – også bod?

Et teleselskabs uberettigede bortvisning af to serviceteknikere i strid med reglerne i en særaftale udgjorde ikke et bodspådragende overenskomstbrud.

nvi_portraetter_done_046_web.jpg

Et overenskomstbrud kan i visse tilfælde medføre et bodsansvar, men der skal under spørgsmålet om bod tages hensyn til, i hvilken grad overenskomstbruddet var undskyldeligt. I denne sag skulle Arbejdsretten tage stilling til, om det udgjorde et bodspådragende overenskomstbrud, at et teleselskab uberettiget bortviste to serviceteknikere i strid med reglerne i en særaftale indgået mellem parterne om bl.a. opsigelse og afskedigelse.

Sagen udsprang af en tidligere bortvisningssag ved Afskedigelsesnævnet, som omhandlede to serviceteknikere. De blev begge bortvist fra et stort teleselskab for at have overtrådt teleselskabets alkoholpolitik ved at drikke en lille øl til maden, da de var ude at spise iklædt deres arbejdstøj. Norrbom Vindings nyhed om bortvisningssagen kan læses her.

Opmanden i bortvisningssagen afvejede en lang række momenter, hvoraf nogle talte i formildende retning, mens andre talte i skærpende retning. Opmanden fandt samlet set, at teleselskabet var berettiget til at anse overtrædelsen af alkoholpolitikken som alvorlig, og at en afskedigelse ville have været saglig, men at bortvisningen var uberettiget.

Serviceteknikernes fagforening anlagde sag i Arbejdsretten med krav om, at teleselskabet skulle pålægges en bod. Fagforeningen anførte bl.a., at bortvisningen var sket i strid med reglerne om opsigelsesvarsler i særaftalen, og at bortvisningen derfor udgjorde et overenskomstbrud.

Ikke bodspådragende
Arbejdsretten konstaterede indledningsvis, at den underkendte bortvisning udgjorde et overenskomstbrud.

Retten udtalte herefter, at selvom Afskedigelsesnævnet eller en faglig voldgift har fundet, at en arbejdsgivers handlinger udgjorde et overenskomstbrud, er overenskomstbruddet ikke nødvendigvis bodspådragende. Med henvisning til Arbejdsrettens praksis anførte retten, at det afgørende er ”om arbejdsgiveren kan antages at have været klar over, at der blev handlet overenskomststridigt, eller arbejdsgiveren dog har udvist en sådan uagtsomhed, at et bodsansvar skønnes at være en rimelig reaktion på overenskomstbruddet.”

Arbejdsretten henviste til opmandens afvejning og begrundelse i bortvisningssagen og bemærkede, at vurderingen af, om serviceteknikernes handlinger berettigede til en bortvisning, var en vanskelig og skønspræget afvejning. På den baggrund fandt Arbejdsretten, at teleselskabets fejlvurdering af bortvisningsgrundlaget ikke havde en sådan karakter af grovhed, at overenskomstbruddet var bodspådragende.

Arbejdsretten frifandt derfor teleselskabet.

Norrbom Vinding bemærker

  • at afgørelsen bekræfter, at når et overenskomstbrud drejer sig om handlinger, som er udslag af en skønsudøvelse, der kræver en vanskelig afvejning af flere momenter – som eksempelvis en bortvisning – giver en fejlvurdering kun grundlag for bod, hvis dette er en rimelig reaktion på overenskomstbruddet.

Mere om emnet