Ændring af udstationeringsdirek­tivet

Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget en ændring af udstationeringsdirektivet. Direktivændringen medfører bl.a., at begrebet ”mindsteløn” erstattes af begrebet ”aflønning”. Derudover vil udstationerede medarbejdere efter 12/18 måneders udstationering blive omfattet af et sæt supplerende arbejds- og ansættelsesvilkår, der finder anvendelse på værtsstatens område.

NVI_Portrætter_done_005_web.jpg

EU-Kommissionen fremsatte i marts 2016 forslag til en ændring af det 20 år gamle udstationeringsdirektiv. Efter flere forhandlinger mellem Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet vedtog Rådet den 21. juni 2018 den endelige udgave af ændringen af udstationeringsdirektivet.

Ændringen vil på en række områder få betydning for virksomheder, der udstationerer medarbejdere til lande, hvor udstationeringsdirektivet finder anvendelse. Herunder gennemgås et par af de væsentligste ændringer, som direktivændringen medfører.

”Mindsteløn” erstattes af ”aflønning”
Udstationeringsdirektivet fastsætter en ”kerne” af arbejds- og ansættelsesvilkår i værtsstaten, som udenlandske virksomheder skal overholde, når de udstationerer medarbejdere på værtsstatens område. Disse vilkår skal sikre udstationerede medarbejdere i det omfang, vilkårene i værtsstaten er fastsat ved lov og/eller ved kollektive overenskomster, der finder generel anvendelse.

Det bemærkes, at medlemsstaterne hidtil kun har kunnet vælge at anvende alment gyldige overenskomster i bygge- og anlægssektoren, men at medlemsstaterne fremover vil kunne vælge at anvende alment gyldige overenskomster for alle sektorer, da henvisningen til bygge- og anlægssektoren udgår.

Et af kernevilkårene, som hidtil har været omfattet af udstationeringsdirektivet, er kravet om mindsteløn. Direktivændringen medfører imidlertid, at begrebet mindsteløn erstattes af begrebet aflønning. Det fremgår af direktivet, at begrebet aflønning betyder alle de bestanddele af aflønning, der er obligatoriske efter værtsstatens lov og/eller alment gyldige overenskomster. Det understreges i direktivteksten, at fastlæggelsen af aflønningsbegrebet er et nationalt anliggende, ligesom det hidtidige begreb mindsteløn er blevet defineret i overensstemmelse med medlemsstaternes nationale lovgivning og praksis.

Direktivet pålægger de enkelte medlemsstater at offentliggøre oplysninger om, hvilke bestanddele, der er omfattet af begrebet aflønning.

Dækning af udgifter til rejse, kost og logi
Fremover skal værtsstaten således sikre udstationerede medarbejdere de arbejds- og ansættelsesvilkår, der i medlemsstaten er fastsat i forhold til ydelser eller godtgørelse til dækning af udgifter til rejse, kost og logi til medarbejdere, der er hjemmefra i erhvervsmæssigt øjemed.

Længerevarende udstationering
Der indføres i direktivet en ny bestemmelse om længerevarende udstationering. Bestemmelsen indebærer, at hvis en udstationerings faktiske varighed overstiger 12 måneder, omfattes den udstationerede medarbejder, uanset lovvalg, af alle de relevante arbejds- og ansættelsesvilkår, som i værtsstaten er fastsat ved lov og/eller alment gyldige kollektive aftaler. Udstationeringsperioden udvides til 18 måneder, hvis den udstationerede arbejdsgiver fremsender en begrundet meddelelse herom.

Det bemærkes, at vilkår vedrørende procedurer, formaliteter og betingelser i forbindelse med indgåelse og ophør af ansættelseskontrakter ikke er omfattet af bestemmelsen. Undtaget er endvidere sådanne vilkår om indgåelse og ophør af konkurrenceklausuler.

Hvis en virksomhed erstatter en udstationeret medarbejder med en anden udstationeret medarbejder, som udfører samme opgaver på samme sted, tages ved opgørelsen af varigheden af udstationeringsperioden udgangspunkt i den samlede varighed af de enkelte udstationerede medarbejderes udstationeringsperioder.

Ligesom i forhold til indholdet af aflønningsbegrebet foreskriver direktivet en pligt for medlemsstaterne til at offentliggøre oplysninger om alle de arbejds- og ansættelsesvilkår, som skal finde anvendelse efter 12/18 måneders udstationering på medlemsstatens område.

Implementeringsfrist
Direktivændringen trådte (med undtagelse af området for vejtransportsektoren) i kraft den 29. juli 2018. Medlemsstaterne har herefter 2 år til at implementere ændringen af udstationeringsdirektivet i deres nationale lovgivning. De enkelte medlemsstaters nationale regler skal således være i overensstemmelse med direktivændringen inden den 30. juli 2020.

Norrbom Vinding følger udviklingen ved implementeringen af direktivet i Danmark og vender tilbage, når der er nyt herom.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet