Ændring af aktieoptionsloven – lovforslag vedtaget

Aktieoptionsloven er blevet ændret med virkning pr. 1. januar 2019 – og med ændringen ophæves begrænsningerne i aftalefriheden i relation til medarbejderaktieordninger.

nvi_portraetter_done_052_web.jpg

Når medarbejdere som led i deres ansættelse får tildelt aktieoptioner og visse andre former for aktieløn, skal aktielønsaftalen overholde kravene i aktieoptionsloven. Loven sætter bl.a. minimumsgrænser for, hvad der kan aftales i forhold til medarbejderens rettigheder ved fratræden.

Tidligere på året blev der fremsat et lovforslag om ændring af aktieoptionsloven. Dette lovforslag er nu vedtaget i uændret form.

Ændringerne – som træder i kraft den 1. januar 2019 – angår følgende to forhold:

Aftalefrihed i forhold til rettigheder ved fratræden
Når en medarbejder fratræder sin stilling, afhænger medarbejderens rettigheder til aktieløn i dag af, om det er arbejdsgiveren eller medarbejderen, der har opsagt ansættelsesforholdet, og hvad opsigelsen er begrundet i – og i nogle situationer vil medarbejderen bevare den tildelte aktieløn, mens medarbejderen i andre situationer vil miste den tildelte aktieløn. 

Disse regler ændres således, at parterne frit kan aftale, hvad der skal gælde ved fratræden.

Der kan dermed eksempelvis fastsættes vilkår om, at ikke-udnyttet aktieløn bortfalder, uanset baggrunden for ansættelsesforholdets ophør, eller at ikke-udnyttet aktieløn alene kan udnyttes i en kortere periode efter ansættelsesforholdes ophør og alene i forhold til den aktieløn, der er modnet på tidspunktet for ansættelsesforholdets ophør. Det kan også aftales, at bortfaldet af rettigheder har virkning allerede fra det tidspunkt, hvor opsigelsen bliver givet, eller hvor medarbejderen måtte blive fritstillet – og dermed ikke først fra tidspunktet for ansættelsesforholdets ophør.

Som følge af den fulde aftalefrihed vil det i endnu højere grad end i dag være nødvendigt konkret at regulere, hvad der skal gælde ved fratræden. 

Det er dog ikke givet, at der også i praksis reelt vil gælde en fuld aftalefrihed. Afhængigt af bestemmelsernes indhold er der nemlig risiko for, at de bestemmelser om rettigheder ved fratræden, som i praksis normalt vil blive fastsat ensidigt af arbejdsgiveren (eller dennes moderselskab), kan blive tilsidesat af domstolene som værende urimelige efter aftalelovens § 36.

Det må forventes, at de bestemmelser om rettigheder ved fratræden, der vil blive anvendt fremover, vil være mere – og i nogle situationer betydeligt mere – restriktive og ugunstige for medarbejderne end de, der gælder i dag. I konsekvens heraf må det også forventes, at der igen vil komme retssager om, hvorvidt bestemmelser om rettigheder ved fratræden skal tilsidesættes som værende urimelige efter aftalelovens § 36. 

Tilbagekøb af aktier til markedspris
Der tilvejebringes en udtrykkelig hjemmel til, at der som led i en aktielønsaftale omfattet af loven kan indgås en aftale, som giver arbejdsgiveren mulighed for i forbindelse med medarbejderens fratræden at tilbagekøbe de aktier, som medarbejderen har erhvervet på baggrund af aktielønsaftalen.

Efter lovens forarbejder vil en sådan aftale om tilbagekøb af aktier dog alene være gyldig, hvis tilbagekøbet skal ske til en pris, der som minimum svarer til aktiernes markedsværdi.

Ifølge lovforarbejderne vil en sådan aftale desuden alene kunne håndhæves, hvis ”der er grundlag for at fastlægge markedsprisen for de pågældende aktier eller anparter på tilbagekøbstidspunktet” – og i konsekvens heraf vil en tilbagekøbsbestemmelse ikke kunne håndhæves, hvis ”der er tale om aktier eller anparter, der i henhold til ordningen slet ikke er omsættelige på det åbne marked”.

Det er noget uklart, hvad der menes hermed, men der er risiko for, at det skal forstås således, at det i praksis generelt ikke vil være muligt at håndhæve en bestemmelse om tilbagekøb af aktier i unoterede selskaber. I så fald vil muligheden for at tilbagekøbe unoterede aktier bero på, om parterne i forbindelse med selve fratrædelsen kan opnå enighed om vilkårene for et tilbagekøb.

Hvis det generelt ikke vil være muligt at håndhæve en bestemmelse om tilbagekøb af aktier i unoterede selskaber, må det antages, at der vil være tale om en ændring af, hvad der gælder i dag – og en ændring, som ikke vil give mening, da aftaler om tilbagekøb af aktier i praksis alene er rel7evante i forhold til aktier i unoterede selskaber.

Ikrafttræden
Ændringerne træder i kraft den 1. januar 2019 med virkning for aktielønsordninger, der etableres efter denne dato. Eksisterende ordninger vil fortsat være undergivet de nugældende regler.

Norrbom Vinding bemærker

  • at der med lovændringen tilvejebringes en meget markant udvidelse af aftalefriheden i forhold til medarbejderes rettigheder ved fratræden, og
     
    at det som følge af denne udvidelse af aftalefriheden kan være relevant i videre udstrækning end i dag at bruge aktiebaserede incitamentsordninger frem for kontantbaserede incitamentsordninger.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet