Ændring af aktieoptionsloven – lovforslag fremsat

Forslag til ændring af aktieoptionsloven er nu blevet fremsat. Lovforslaget lægger op til, at begrænsningerne i aftalefriheden i relation til medarbejderaktieordninger skal ophæves.

nvi_portraetter_done_052_web.jpg

Når medarbejdere som led i deres ansættelse får tildelt aktieoptioner og visse andre former for aktieløn, skal aktielønsaftalen overholde kravene i aktieoptionsloven. Loven sætter bl.a. minimumsgrænser for, hvad der kan aftales i forhold til medarbejderens rettigheder ved fratræden.

Tidligere på året sendte Beskæftigelsesministeriet et udkast til lovforslag om ændring af aktieoptionsloven i høring. Det har vi skrevet om her. Det endelige lovforslag er nu blevet fremsat med henblik på, at det kan træde i kraft den 1. januar 2019.

De foreslåede ændringer angår følgende:

Aftalefrihed i forhold til rettigheder ved fratræden
Når en medarbejder fratræder sin stilling, afhænger medarbejderens rettigheder til aktieløn i dag af, om det er arbejdsgiveren eller medarbejderen, der har opsagt ansættelsesforholdet, og hvad opsigelsen er begrundet i – og i nogle situationer vil medarbejderen bevare den tildelte aktieløn, mens medarbejderen i andre situationer vil miste den tildelte aktieløn.

Med lovforslaget lægges der op til, at parterne frit kan aftale, hvad der skal gælde ved fratræden. Der kan dermed eksempelvis fastsættes vilkår om, at ikke-udnyttet aktieløn bortfalder, uanset baggrunden for ansættelsesforholdets ophør, eller at ikke-udnyttet aktieløn alene kan udnyttes i en kortere periode efter ansættelsesforholdes ophør og alene i forhold til den aktieløn, der er modnet på tidspunktet for ansættelsesforholdets ophør. Ifølge Beskæftigelsesministerens kommentarer til de modtagne høringssvar vil tidspunktet for bortfald af rettigheder også kunne kobles op på det tidspunkt, hvor opsigelsen bliver givet, eller hvor medarbejderen måtte blive fritstillet.

Bliver lovforslaget vedtaget, vil det som følge af den fulde aftalefrihed i endnu højere grad end i dag være nødvendigt konkret at regulere, hvad der skal gælde ved fratræden.

Den større aftalefrihed vil samtidig medføre risiko for, at der igen vil komme retssager om, hvorvidt de bestemmelser om rettigheder ved fratræden, som i praksis normalt vil blive fastsat ensidigt af arbejdsgiveren (eller dennes moderselskab), skal tilsidesættes som værende urimelige efter aftalelovens § 36.

Tilbagekøb af aktier til markedspris
Med lovforslaget foreslås det også at indsætte en bestemmelse i loven, der regulerer arbejdsgiverens mulighed for i forbindelse med medarbejderens fratræden at tilbagekøbe de aktier, som medarbejderen har erhvervet på baggrund af aktieløn omfattet af loven.

Efter lovforslaget vil en bestemmelse om tilbagekøb af aktier alene være gyldig, hvis tilbagekøbet minimum sker til markedsværdien.

Ifølge lovforslagets bemærkninger vil en sådan bestemmelse desuden alene kunne håndhæves, hvis ”der er grundlag for at fastlægge markedsprisen for de pågældende aktier eller anparter på tilbagekøbstidspunktet” – og i konsekvens heraf vil en tilbagekøbsbestemmelse ikke kunne håndhæves, hvis ”der er tale om aktier eller anparter, der i henhold til ordningen slet ikke er omsættelige på det åbne marked”.

Det er noget uklart, hvad der menes hermed, men der er risiko for, at det skal forstås således, at det i praksis generelt ikke vil være muligt at håndhæve en bestemmelse om tilbagekøb af aktier i unoterede selskaber. I så fald vil muligheden for at tilbagekøbe unoterede aktier bero på, om parterne i forbindelse med selve fratrædelsen kan opnå enighed om vilkårene for et tilbagekøb.

Hvis lovforslaget fører til, at det i praksis generelt ikke vil være muligt at håndhæve en bestemmelse om tilbagekøb af aktier i unoterede selskaber, vil der være tale om en ændring af, hvad der gælder i dag – og en ændring, som synes at savne mening.

Ikrafttræden
Hvis lovforslaget vedtages, træder det i kraft 1. januar 2019 med virkning for ordninger, der etableres efter denne dato. Eksisterende ordninger vil fortsat være undergivet de nugældende regler.

Norrbom Vinding bemærker

  • at lovforslaget om ændring af aktieoptionsloven lægger op til en meget markant udvidelse af aftalefriheden i forhold til medarbejderes rettigheder ved fratræden,
  • at de foreslåede ændringer særligt er bemærkelsesværdige, fordi medarbejdere vil kunne fratages retten til aktieoptioner og anden aktieløn i enhver fratrædelsessituation, og fordi forskellen mellem, hvad der gælder for kontant- og aktiebaserede incentiveordninger efter henholdsvis funktionærlovens § 17 a og aktieoptionsloven, dermed vil blive endnu større, end den er i dag, og
  • at det er uforståeligt, hvorfor lovforslaget lægger op til, at det generelt ikke skal være muligt at håndhæve en bestemmelse om tilbagekøb af aktier i unoterede selskaber, da det for et sådant tilbagekøb vil være muligt på behørig vis at sikre medarbejderens interesser ved at lade markedsprisen for de unoterede aktier blive beregnet af en sagkyndig.

Norrbom Vinding følger lovforslagets videre behandling og vender tilbage med nyt.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet