16. maj 2018

Pension og passivitet

En medarbejders eventuelle krav efter forskelsbehandlingsloven var bortfaldet på grund af passivitet.

Efter forskelsbehandlingsloven kan bl.a. medarbejdere, som mener sig udsat for ulovlig forskelsbehandling, indbringe deres sag for Ligebehandlingsnævnet. Men hvor hurtigt skal medarbejderen reagere for at undgå, at et eventuelt krav bortfalder på grund af passivitet? Det var det afgørende spørgsmål i denne sag.

Sagen handlende om en 70-årig bygningsingeniør, der som den eneste i sin medarbejdergruppe ikke havde været en del af arbejdsgiverens pensionsordning. Da ingeniøren 2 år efter sin fratræden blev opmærksom herpå, kontaktede han sin tidligere arbejdsgiver og bad om at få indbetalt pensionsbidrag for 4 ½ års ansættelse.  

Arbejdsgiveren afviste ingeniørens krav. Ved ansættelsen var det aftalt, at pensionsbidraget var indeholdt i ingeniørens grundløn. At ingeniørens løn i et tillæg var omtalt som ”den månedlige pensionsgivende løn”, var ifølge arbejdsgiveren en fejl.

På dette tidspunkt kom det også frem, at arbejdsgiveren havde lavet en påtegning til ansættelseskontrakten, der blandt andet henviste til ingeniørens alder som årsag til, at der ikke skulle tilbydes pension. Ingeniøren klagede derfor efterfølgende til Ligebehandlingsnævnet. 

Gik der for lang tid? 
Ingeniøren mente blandt andet, at det med påtegningen på ansættelseskontrakten var bevist, at hans alder var årsag til det manglende tilbud om pension. 

Derudover mente ingeniøren ikke, at han havde fortabt sin ret ved passivitet, da han først efter henvendelsen til sin tidligere arbejdsgiver var blevet bekendt med påtegningen på kontrakten. 

Arbejdsgiveren mente, at ingeniøren havde udvist passivitet ved ikke at rette henvendelse om sine synspunkter tidligere. Derudover fastholdt arbejdsgiveren, at det manglende tilbud om pensionsbidrag ikke var begrundet i ingeniørens alder. 

Ligebehandlingsnævnet frifandt arbejdsgiveren. Ingeniøren have ikke under 4½ års ansættelse, hvor han havde kendt til ansættelseskontraktens vilkår om pension, givet udtryk for, at han havde været utilfreds. Da kravet endvidere først blev rejst 2 år efter ingeniørens fratræden, havde han udvist passivitet. Dermed var hans eventuelle krav bortfaldet. Under disse omstændigheder var ingeniørens ukendskab til arbejdsgiverens påtegning om alder på hans kontrakt uden betydning.

Norrbom Vinding bemærker

  • at afgørelsen illustrerer, at en medarbejder, som ikke inden for rimelig tid rejser krav over for arbejdsgiveren på baggrund af påstået forskelsbehandling, kan risikere, at kravet bortfalder på grund af passivitet, og 
  • at hvad der forstås ved ”rimelig tid”, skal vurderes med udgangspunkt i dels den forløbne tid, dels om medarbejderen har haft kendskab til de oplysninger, der er nødvendige for, at medarbejderen har kunnet rejse et eventuelt krav.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Skrevet af

Kategori

Diskrimination/forskelsbehandlingsloven