12. jan 2018

Tvist om frist låste sagen fast

En uenighed om, hvilke sagsbehandlinger som gjaldt i en faglig voldgift, kunne ikke behandles af voldgiftsretten. Uenigheden måtte i stedet sendes videre til Arbejdsretten.

Sagsbehandlingen i faglige voldgiftssager følger normalt de regler, der er fastsat mellem parterne i fx overenskomsten eller hovedaftalen. Men hvad, hvis parterne ikke er enige om, hvordan sagsbehandlingsreglerne skal forstås? Så skal parterne spørge Arbejdsretten. Det afgjorde en opmand i denne faglige voldgiftssag.

Den konkrete sag drejede sig om løndumping, og problemet var opstået ved, at en faglig organisation, der var klager i sagen, 4 dage før hovedforhandlingen havde fremsendt et nyt processkrift. 

Det mente arbejdsgiveren ikke, at den faglige organisation kunne. Der var nemlig aftalt skarpe frister i parternes overenskomst, og den skriftlige forberedelse var derfor – efter arbejdsgiverens opfattelse – sluttet med arbejdsgiverens duplik, der var indleveret 12 dage før hovedforhandlingen. Arbejdsgiveren påstod derfor, at det nye processkrift skulle udgå af sagen.

Den faglige organisation var uenig, og så måtte parterne og opmanden sætte sig sammen til et møde for at få løst spørgsmålet.

I må til Arbejdsretten
På mødet ville opmanden imidlertid ikke tage stilling til tvisten om fristen. Det følger nemlig af arbejdsretsloven, at uenighed om en aftale om faglig voldgift hører under Arbejdsrettens enekompetence.

Derefter udsatte opmanden sagen, så parterne kunne spørge Arbejdsretten om, hvorvidt det senest tilkomne processkrift kunne indgå i sagen eller ej.

Norrbom Vinding bemærker

  • at afgørelsen bekræfter, at Arbejdsretten er enekompetent for så vidt angår spørgsmål om eksistensen af aftaler om faglig voldgift og om fortolkningen af sådanne aftaler.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Skrevet af

Kategori

Kollektiv arbejdsret