11. okt 2017

Den glemte tidsbegrænsning

Østre Landsret fandt, at en medarbejder burde have været klar over, at der var tale om ‎en tidsbegrænset ansættelse, selvom det ikke fremgik af ansættelseskontrakten.

Som udgangspunkt er det de vilkår, der fremgår af ansættelseskontrakten, der regulerer ‎ansættelsesforholdet. I denne sag skulle Østre Landsret tage stilling til, om en ‎virksomhed havde godtgjort, at en ansættelse var tidsbegrænset, selvom det ikke ‎fremgik af ansættelseskontrakten. ‎

Sagen handlede om en tidligere kontanthjælpsmodtager, der var blevet ansat som ‎butiksmedarbejder. Det fremgik af ansættelseskontrakten, at medarbejderen skulle ‎tiltræde den 30. september 2013. Der var ikke angivet et fratrædelsestidspunkt, og ‎ansættelseskontrakten fremstod i det hele som en helt almindelig funktionærkontrakt. ‎

I starten af september 2014 fik medarbejderen besked om, at hans ansættelse ophørte ‎den 29. september 2014, fordi der var tale om et jobrotationsvikariat på 12 måneder. Det ‎var medarbejderen angiveligt overrasket over, da der efter hans opfattelse var tale om en ‎ansættelse på ordinære vilkår. Da virksomheden nægtede at give ham et ‎opsigelsesvarsel på 3 måneder, lagde han derfor sag an. ‎

Det kendte han ikke noget til ‎
For Østre Landsret gjorde medarbejderen gældende, at han ikke kendte til noget ‎jobrotationsvikariat, og at hverken kommunen eller virksomheden havde nævnt for ham, ‎at der var tale om en sådan stilling.‎
‎ ‎
Efter bevisførelsen lagde Østre Landsret til grund, at medarbejderen på et møde havde ‎aftalt med jobcentret, at han blev indstillet til et jobrotationsvikariat på 12 måneder, og ‎at han efterfølgende havde udfyldt en ansøgningsblanket, hvorpå han over for ‎virksomheden havde tilkendegivet sin interesse for et jobrotationsvikariat. Østre ‎Landsret fandt derfor, at medarbejderen i hvert fald burde have indset, at der var tale om ‎et jobrotationsvikariat, der ikke kunne udstrækkes længere end 12 måneder, og at ‎vilkårene i ansættelseskontrakten beroede på en fejltagelse. På den baggrund blev ‎virksomheden frifundet.

Norrbom Vinding bemærker

  • at afgørelsen illustrerer, at hvis en arbejdsgiver udfærdiger en ansættelseskontrakt, der ‎ved fejlskrift eller anden fejltagelse har fået et andet indhold end tilsigtet, er ‎arbejdsgiveren ikke bundet heraf, men
  • at dette forudsætter, at arbejdsgiveren godtgør, dels at der er tale om en fejl, dels at ‎medarbejderen burde have indset dette.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Skrevet af


Søren Skjerbek

Senioradvokat (LLM)

Kategori

Ansættelsesbeviser