10. aug 2017

Obligatoriske whistleblowerordninger for advokater og ejendomsmæglere ‎vedtaget

Folketinget har vedtaget en ny hvidvasklov. Det betyder bl.a. indførelse af krav om ‎whistleblowerordning for advokater og ejendomsmæglere.‎

På til stadighed flere områder har vi over de seneste år set, at der indføres obligatoriske ‎whistleblowerordninger. I 2014 blev der indført krav herom for finansielle virksomheder. ‎Det har vi omtalt her. Sidste år blev et lovforslag om, at revisorer skal oprette en ‎whistleblowerordning vedtaget. Det har vi omtalt her.‎

Baggrunden for indførelsen af disse ordninger er, at der stilles krav herom i diverse EU-‎direktiver. Denne gang er turen kommet til implementeringen af EU’s hvidvaskdirektiv, ‎og i den anledning har Erhvervs- og Vækstministeren fundet anledning til at fremsætte ‎et forslag til en ny hvidvasklov. Forslaget blev fremsat sidste år, og det har vi omtalt her. ‎Den 2. juni 2017 blev lovforslaget vedtaget af Folketinget.  ‎

Udover at loven naturligvis indeholder en række regler om transaktioner af penge og ‎øvrige likvider, er det i et ansættelsesretligt perspektiv interessant, at en række af de ‎virksomheder og personer, der er omfattet af loven, nu vil blive forpligtede til at have en ‎whistleblowerordning. Det gælder således bl.a. advokater, ejendomsmæglere og ‎spiludbydere. Der er imidlertid kun krav om at oprette ordningen, hvis virksomheden eller ‎personen beskæftiger sig med transaktioner.‎

Reglerne er stort set identiske med de regler, der gælder for finansielle virksomheder og ‎revisorer. ‎

Hvad indebærer kravet om en whistleblowerordning?‎
Det er et krav, at de omfattede virksomheder, skal etablere en ordning, hvor deres ‎ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser ‎eller potentielle overtrædelser af hvidvaskningsreglerne. Dette indebærer bl.a., ‎at medarbejdere skal kunne indberette overtrædelser uden om fx den daglige ledelse, ‎og at de skal kunne være anonyme. ‎

Der åbnes endvidere mulighed for at outsource håndteringen af whistleblowerordningen ‎til eksterne samarbejdspartnere i tråd med øvrige whistleblowerordninger.‎

Beskyttelse af berørte medarbejdere
Lovforslaget lægger desuden op til, at medarbejdere, der har anvendt ‎whistleblowerordningen, skal være særligt beskyttede. Virksomheden må således ikke ‎udsætte medarbejderne for ”ufordelagtig behandling” eller ”ufordelagtige følger”. Det kan ‎fx være afskedigelse, degradering, forflyttelse, forbigåelse eller lignende.‎

Som en særlig og væsentlig nyskabelse i forhold til de obligatoriske ‎whistleblowerordninger, der gælder efter den finansielle regulering og revisorloven, vil ‎medarbejdere, der har foretaget en intern underretning eller underrettet SØIK, også være ‎beskyttede. For advokater gælder det tillige, at beskyttelsen gælder, hvis der er sket ‎underretning til Advokatsamfundet. Det er således ikke et krav for at opnå beskyttelse, ‎at medarbejderen anvender whistleblowerordningen. Det kan tillige ske ved en simpel ‎underretning til fx den hvidvaskansvarlige i virksomheden. Det er heller ikke et krav for at ‎opnå beskyttelse, at mistanken om hvidvask kan bekræftes – underretningen i sig selv ‎er med andre ord nok.‎

Såfremt en medarbejder udsættes for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, ‎fordi medarbejderen har foretaget en indberetning efter ordningen, vil medarbejderen ‎efter omstændighederne have krav på en godtgørelse. Ved udmålingen af en sådan ‎godtgørelse tages der udgangspunkt i de principper, der gælder efter ligebehandlingsloven, ‎og der tages hensyn til medarbejderens anciennitet og sagens øvrige omstændigheder.‎

Forholdet til persondataloven
Der vil med den foreslåede ordning kunne indberettes overtrædelser eller potentielle ‎overtrædelser af hvidvaskningsreglerne. Dette indebærer, at der kan indberettes såvel ‎alvorlige som mindre alvorlige forseelser – også forhold som ikke er af afgørende ‎betydning for de omfattede virksomheder som helhed. Dette er en fravigelse af ‎Datatilsynets almindelige praksis på området. Tilladelse til whistleblowerordningen skal ‎dog fortsat indhentes hos Datatilsynet.‎

Folketinget vedtog lovforslaget den 2. juni 2017, og det trådte i kraft allerede den 26. juni ‎‎2017.‎

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Skrevet af

Kategori

Faglige nyheder