9. jan 2018

En saglig udeblivelse

En virksomhed skulle betale en lastbilchauffør løn i opsigelsesperioden på trods af lastbilchaufførens udebleven fra en vagt. Efter omstændighederne skulle virksomheden have undersøgt baggrunden for, at lastbilchaufføren udeblev.

Hvis en medarbejder ikke møder på arbejde som aftalt, er det som udgangspunkt udtryk for misligholdelse, som arbejdsgiveren kan vælge at sanktionere. En forudsætning for sanktionering er dog, at udeblivelsen ikke skyldes forhold, der kan bebrejdes arbejdsgiveren. I denne sag for Vestre Landsret var det centrale spørgsmål netop, hvorvidt en udeblivelse skyldtes arbejdsgiverens eller medarbejderens forhold. 

Sagen drejede sig om en lastbilchauffør ansat hos en pakkeservicevirksomhed. Lastbilchaufførens opgaver bestod i levering af pakker, og han blev løbende indkaldt af virksomheden til at køre forskellige ruter. I starten af maj 2016 blev det aftalt, at chaufføren skulle overtage en ny rute med start den 11. maj 2016. 

Dagen før chaufføren skulle overtage ruten, var han flere gange i kontakt med virksomheden, hvor de blandt andet drøftede hans interesse for ruten og timelønnen. Chaufføren spurgte, hvor og hvornår han skulle hente bilen den næste dag, og det blev aftalt, at virksomheden skulle vende tilbage med disse oplysninger. Da virksomheden ikke vendte tilbage, valgte chaufføren ikke at møde op morgenen efter. I de efterfølgende dage forsøgte chaufføren flere gange pr. sms at kontakte virksomheden for at få informationer om, hvor og hvornår han skulle møde på arbejde igen. 

Først den 16. maj 2016 kontaktede virksomheden chaufføren og oplyste, at de ville vende tilbage den følgende dag med informationer om den rute, der var tiltænkt ham. Chaufføren hørte dog ingenting, og efter endnu to ubesvarede sms’er den følgende dag valgte han at aflevere sine nøgler til virksomheden den 18. maj 2016. 

Chaufføren og hans fagforening valgte i den forbindelse blandt andet at rette krav om løn frem til den 18. maj 2016 og i opsigelsesperioden løbende fra denne dag.  

Virksomheden afviste alle medarbejderens krav og rettede i den forbindelse selv erstatningskrav mod medarbejderen for blandt andet de øgede omkostninger, de havde haft i forbindelse med medarbejderens udebleven. Endvidere gjorde virksomheden gældende, at chaufføren havde efterladt et indtryk af, at han ikke ville køre den nye rute, medmindre han fik mere i løn, hvorfor virksomheden ikke var vendt tilbage på chaufførens henvendelser. 

Sagen endte ved domstolene, og parterne afgav modstridende forklaringer om særligt indholdet af den samtale, de havde aftenen, inden chaufføren udeblev. I byretten blev virksomheden frifundet, da retten ikke fandt, at chaufføren havde haft rimelig anledning til at udeblive. Chaufføren ankede dommen og fik medhold i landsretten. Landsretten lagde vægt på, at virksomheden på trods af chaufførens mange sms’er i dagene efter den 11. maj 2016 ikke havde undersøgt anledningen til, at chaufføren var udeblevet. Derudover bemærkede landsretten også, at virksomheden ikke havde tilkendegivet over for chaufføren, at de betragtede udeblivelsen som en misligholdelse. 

Chaufføren havde derfor ret til løn frem til den 18. maj 2016 samt ret til løn i sin opsigelsesperiode.

Norrbom Vinding bemærker

  • at en medarbejders udeblivelse fortsat som alt overvejende hovedregel vil være udtryk for en misligholdelse af ansættelsesforholdet, men at arbejdsgivere kan have pligt til at undersøge baggrunden for udeblivelsen, hvis de konkrete omstændigheder tilsiger det.

 

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Skrevet af

Kategori

Øvrige ansættelsesretlige nyheder