8. aug 2017

Intet tillæg for underarbejde

Der skulle kun betales tillæg for faktisk præsterede arbejdstimer efter overenskomsten, ‎og et mødereferat kunne ikke ændre herpå. Det blev afgjort i denne faglige voldgiftssag.

Overenskomstfortolkning tager typisk sit udgangspunkt i parametre som ordlyd, ‎historik, formål og parternes forudsætninger. Men kan et referat fra et ‎samarbejdsudvalgsmøde fravige en forståelse, som parterne ellers har været enige om? ‎Det skulle afgøres i denne faglige voldgiftssag.‎

Sagen drejede sig om, hvorvidt nogle faglige tillæg og nogle anciennitetstillæg skulle ‎beregnes på baggrund af det faktisk præsterede antal timer eller det antal timer, som ‎de pågældende medarbejdere var normerede til. I overenskomsten stod blot, at tillæg ‎blev ydet ”pr. time.” Dette var imidlertid en nyskabelse, som kun havde været en del af ‎overenskomsten i få år. Forinden havde der stået ”pr. præsteret arbejdstime”.‎

Parterne var for så vidt enige om, at det i udgangspunktet var de præsterede antal timer, ‎der var afgørende. Hvis der blev arbejdet flere timer end normen, skulle der således også ‎honoreres med tillæg for overarbejdet. Men hvis en medarbejder i en måned de facto ‎arbejdede under den normerede arbejdstid, mente den faglige organisation, at der skulle ‎betales tillæg for den fulde norm. Det var arbejdsgiverforeningen uenig i.‎

Sagen endte i en faglig voldgift, hvor den faglige organisation primært henviste til, at ‎virksomheden i et referat fra et SU-møde havde erklæret sig enig i, at der skulle betales ‎tillæg i henhold til arbejdstidsnormen. ‎

Arbejdsgiveren henviste til, at det altid havde været det præsterede antal arbejdstimer, ‎som var afgørende for udbetalingen af tillægget, og hvis en medarbejder lagde et lavere ‎antal timer end normen, ville tillægget kun skulle udbetales for de timer, der var lagt.‎

Kun tillæg for præsteret arbejde
Opmanden frifandt arbejdsgiveren.‎

Da parterne var enige om, at der tidligere havde stået i overenskomsten, at det ‎præsterede antal timer var afgørende for tillægsudbetalingen, at ændringen af ordlyden ‎ikke var udtryk for en indholdsmæssig ændring, og at parternes praksis var i ‎overensstemmelse hermed, var det efter opmandens opfattelse afgørende for ‎tillæggene, hvor mange timer der de facto var lagt.‎

At der stod i et SU-mødereferat, at tillæggene skulle udbetales for månedsnormen, ‎tillagde opmanden ikke vægt, allerede fordi SU-referatet ikke var underskrevet og derfor ‎fremstod som et udkast.‎

Norrbom Vinding bemærker

  • at afgørelsen viser, at en fravigelse af en forståelse af en overenskomst, som parterne i ‎øvrigt er enige om, kræver mere end et ikke-underskrevet SU-mødereferat.‎

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Skrevet af


Søren Skjerbek

Senioradvokat (LLM)

Kategori

Kollektiv arbejdsret