4. maj 2018

Direktivforslag om beskyttelse af whistleblowere

Kommissionen har fremsat forslag til nye regler, som skal øge beskyttelsen af whistleblowere, der rapporterer overtrædelser af EU-regler.

De nye regler er begrundet med, at whistleblowere spiller en vigtig rolle i afsløringen af ulovlige aktiviteter i virksomheder og organisationer. Der er imidlertid kun få EU-lande, som i dag har regler, der giver en fuld beskyttelse af whistleblowere. 

I Danmark er beskyttelsen af whistleblowere lovreguleret inden for få områder, herunder inden for finansiel virksomhed og revisionsvirksomhed. Med vedtagelsen af hvidvaskloven i 2017 fik vi også regulering af beskyttelse af whistleblowere inden for advokat-, ejendomsmægler- og spiludbydervirksomhed. Inden for disse områder er medarbejdere, der har anvendt whistleblowerordningen, særligt beskyttede mod ”ufordelagtig behandling” eller ”ufordelagtige følger”, hvilket fx kan være afskedigelse. 

I lyset af en række senere skandaler, herunder afsløringen af Cambridge Analytica, har der i EU været fokus på at styrke reglerne om beskyttelse af whistleblowere. Kommissionen har derfor fremsat et direktivforslag med henblik på at beskytte whistleblowere, der rapporterer overtrædelser af EU-regler inden for en lang række områder, herunder blandt andet sundhed, miljøbeskyttelse, produktsikkerhed og persondata. 

Forslaget sigter på at beskytte whistleblowere mod repressalier på grund af den afgivne rapportering. Reglerne vil blandt andet indebære en omvendt bevisbyrde i sager, hvor en whistleblower påstår at være blevet udsat for repressalier, samt adgang til gratis rådgivning og passende retsmidler i sådanne situationer. 

Herudover foreslås det at indføre en række forpligtelser for arbejdsgivere til blandt andet at indføre systemer for rapporteringer, der sikrer fortrolighed. Rapportering skal kunne ske både i og uden for organisationen, og der skal – i særlige situationer – også være mulighed for at rapportere til kompetente myndigheder samt til offentligheden/medierne. Endvidere foreslås en forpligtelse til at reagere eller følge op på whistlebloweres indberetninger inden for 3 måneder.  

Det foreslås, at reglerne skal gælde for private virksomheder med mere end 50 ansatte eller med en omsætning på over 10 mio. euro. Herudover foreslås det, at reglerne skal gælde for samtlige statslige og regionale forvaltninger og kommuner, som har over 10.000 indbyggere.   

Det foreslåede direktiv er et såkaldt minimumsdirektiv, og direktivet vil således alene sætte minimumsstandarder for, hvordan medlemsstaterne skal indrette den nationale lovgivning. Hvis direktivet bliver vedtaget, skal medlemsstaterne tilpasse lovgivningen i overensstemmelse med direktivets regler inden den 15. maj 2021. 

Norrbom Vinding følger processen og vender tilbage, når der er nyt.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Skrevet af


Søren Eeg Hansen

Senioradvokat (CIPP/E)

Kategori

Persondata