1. feb 2018

Test om virksomheden overholder databeskyttelses-forordningen

Hvis man som virksomhed endnu ikke føler sig helt hjemmevant i databeskyttelsesforordningens nye databeskyttelsesregler, er der nu hjælp at hente med ”PrivacyKompasset”.

Datatilsynet og Erhvervsstyrelsen har for nylig lanceret en ny udgave af PrivacyKompasset. PrivacyKompasset fungerer som en onlinetest, hvor virksomheden ved at besvare 23 spørgsmål kan få en status på, hvad der allerede er styr på, og hvad virksomheden på andre områder skal gøre for at leve op til og forberede sig på de nye databeskyttelsesregler.

Da der kun er 4 måneder til, at Databeskyttelsesforordningen træder i kraft, er det en god idé at få styr på, hvor man som virksomhed skal rette op for at kunne efterleve databeskyttelsesforordningen. 

Test din virksomhed her.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Skrevet af


Søren Eeg Hansen

Senioradvokat (CIPP/E)

Kategori

Persondata