I de tilfælde, hvor en medarbejder kommer til skade på vej til arbejde, er skaden som udgangspunkt ikke omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Denne dom illustrerer dog, at udgangspunktet kan fraviges, hvis kørslen overvejende er sket i arbejdsgivers interesse.

 

Sagen handlede om en håndværker, der kørte på arbejde i sin arbejdsgivers bil. Undervejs gav han ofte kollegaer et lift til den byggeplads, hvor de sammen var beskæftiget. Den uformelle samkørselsordning var en god forretning både for arbejdsgiver, der sparede penge, og for medarbejderne, der sparede tid. Men en dag kørte håndværkeren galt og anmeldte skaden til Arbejdsskadestyrelsen. 

 

Hverken Arbejdsskadestyrelsen eller Ankestyrelsen ville anerkende skaden, og sagen blev anket til Landsretten.

 

I arbejdsgivers interesse
Vestre Landsret var af en anden opfattelse. Landsretten understregede indledningsvist, at det var et led i en effektiv udnyttelse af arbejdstiden, at medarbejderen skulle møde direkte på byggepladsen. Landsretten lagde også vægt på, at bilen var indrettet som værkstedsvogn med værktøj. Det måtte derfor anses for at være en del af arbejdsgivers ordning, at værktøjet ikke skulle opbevares på byggepladsen. Endelig blev det tillagt betydning, at arbejdsgiveren sparede penge på, at medarbejderne samlede hinanden op på vej til byggepladsen.

 

På den baggrund fandt landsretten, at kørslen overvejende var sket i arbejdsgiverens interesse og efter arbejdsgiverens anvisning. Ulykken blev derfor anset som en arbejdsskade. Det ændrede ikke på landsrettens opfattelse, at medarbejderen ikke havde haft en kollega med den konkrete dag.